Familiestøttens arbejde med FN’s Verdensmål

-til støtte for sårbare familier og miljøet

FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats -og regeringsledere på FN- topmødet i New York d.25. september 2015.

Målene trådte i kraft d. 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber.

Den nye dagsorden anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

De nye verdensmål vil gælde for alle lande – både rige og fattige – med højde for landenes forskellige udgangspunkt. De store udfordringer, vi står overfor i dag, som bl.a. social, økonomisk og politisk marginalisering, stigende ungdomsarbejdsløshed, ulighed, fattigdom, fødevareusikkerhed, mangel på, eller ulige adgang til grundlæggende naturressourcer, miljøforurening, klimaforandringer og ikke-lydhøre regeringer. De er alle nationale udfordringer med store regionale og globale konsekvenser, og er derfor nødvendige at løse i fællesskab. *

Familiestøtten arbejder aktivt med FN’s verdensmål for en bedre fremtid. Dette gør vi blandt andet ved at sætte fokus på at mindske uligheden blandt familier i Danmark, at sikre udsatte borgere bedre levevilkår, og ved at have fokus på bæredygtigt forbrug.

Verdensmål 1: Afskaf fattigdom

Delmål 1.2: Halver generel fattigdom

“Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i fattigdom i alle dens dimensioner, halveres.”

Børnefattigdom i Danmark

I 2019 offentliggjorde AE nye tal for børnefattigdom. 61.200 børn levede i 2018 under fattigdomsgrænsen.

61.200 børn lever altså i familier, der har en indkomst under halvdelen af medianindkomst, den midterste indkomst i Danmark. 61.200 er et enormt stort tal – det svarer til alle indbyggerne i landets sjette største by, Randers.

Fattigdom er rigtig alvorligt. Nogle af de historier, der kom frem i forbindelse med de nye fattigdomstal, var så grelle, at man har svært ved at forestille sig, at de finder sted i dagens Danmark.

Dansk Socialrådgiverforening berettede om mennesker, der må undvære medicin for at få råd til husleje, ordentlig kost eller alderssvarende tøj til deres børn.

At vi i dag har et samfund, hvor 61.200 børn lever under fattigdomsgrænsen, er katastrofalt. Både her og nu for de børn, der går rundt og har ondt i maven, føler sig uden for og må undvære de ting og muligheder, som deres kammerater har, men også på længere sigt.

Den 3. december 2018 udgav Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en forskningsbaseret analyse der viser, at bare ét år i fattigdom trækker tunge spor ind i voksenlivet. Fattigdom i opvæksten mindsker chancen for at få en ungdomsuddannelse og for at stifte familie senere i livet. Samtidig øger det risikoen for et voksenliv med en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet, dårligere jobs og lavere løn. Bare ét ekstra år i fattigdom i teenageårene betyder, at erhvervsindkomsten som voksen bliver 12 procent lavere end ellers. Ved at sende børn ud i fattigdom lægger vi altså kursen til nogle sværere år og liv, når børnene bliver voksne. Det har store omkostninger på et menneskeligt plan, men også på et samfundsøkonomisk plan. De børn, der vokser op i fattigdom i dag, har højere risiko for at blive dyre borgere som voksne. Vi har faktisk ikke råd – hverken menneskeligt, moralsk eller samfundsøkonomisk – til at lade børn leve i fattigdom (kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd).

Familiestøttens arbejde med Verdensmål 1

Familiestøtten kæmper for at give alle økonomisk udsatte familier, mulighed for at modtage gratis tøj og legetøj til deres børn.

Dette gør vi ved at matche økonomisk udsatte børnefamilier, med ressourcestærke børnefamilier. De ressourcestærke familier donerer løbende tøj og legetøj til den udsatte familie, og bliver matchet så de har børn af samme køn, men et par år ældre. Der vil derfor altid være alderssvarende tøj og legetøj at arve, for den udsatte familie. Dette giver familierne en sikkerhed og en tryghed, og en generel øget livskvalitet, der både er med til at forbedre børnenes chancer i livet, og som i sidste ende hjælper med til at gøre familien mere robust og selvhjulpen.

Når en udsat familie bliver matchet med en donationsfamilie, vil familien i gennemsnit modtage en sæk tøj 4 gange om året. Denne sæk med tøj vejer i gennemsnit 8 kg. Det vil sige at familien modtager 32 kg brugbart tøj om året. Ofte dækker det børnenes totale tøjforbrug, og familien sparer altså penge på tøj til deres børn, så der bliver råd til andre ting. Ifølge en spørgeundersøgelse vi lavede blandt vores udsatte familier, ville pengene der nu ikke skulle bruges på tøj, oftest blive brugt på regninger, oplevelser med børnene, og andre aktiviteter.

Verdensmål 10: Mindre ulighed

Delmål 10.2: Halver generel fattigdom

”Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i fattigdom i alle dens dimensioner, halveres.

Delmål 10.3: Giv alle lige muligheder, og stop diskrimination

”Alle skal sikres lige muligheder, ligesom samfundsforårsaget uligheder skal reduceres.”

Ulighed i sociale fællesskaber

Vi lever i et rigt land. I Danmark kan man ikke dø af sult. I Danmark er man altid sikret et sted at sove, og et varmt tæppe. Men fattigdom kan betyde mange ting. Fattigdom kan også komme til udtryk gennem økonomiske udelukkelser fra fællesskabet. Som når et barn ikke har råd til at tage med til fødselsdag, eller på lejrtur. Eller ikke har råd til at gå til fodbold med de andre. Eller som når en familie føler sig ekskluderet fra fællesskaber.

Fattigdom er en økonomisk tilstand og fortæller intet om din værdi som menneske. Men desværre oplever mange alligevel at blive dømt på deres økonomi, og blive holdt udenfor for sociale fællesskaber på arbejdspladsen eller i andre sociale sammenhænge.

Mange af vores udsatte familier har derfor trukket sig fra sociale begivenheder. De føler sig anderledes, og de føler sig set ned på. Ofte er det en følelse der opstår i dem selv, men desværre oplever vi også tit at den kommer fra konkrete hændelser, hvor mennesker ikke behandlet dem ordentligt.

Når et menneske konstant skal bekymre sig om økonomien, kan det ofte udvikle sig til en følelse af magtesløshed og værdiløshed, fordi de bliver mødt med fordomme i samfundet. Og disse følelser er endnu mere ødelæggende for et menneskes udvikling, end den reelle økonomiske situation.

Familiestøttens arbejde med Verdensmål 10

I Familiestøtten arbejder vi ikke kun for at give alle lige muligheder, vi kæmper også for at bryde med det tabu der stadig eksisterer omkring det at være fattig, og mindske uligheden i samfundet. Derfor er vores koncept at koble familier sammen, så folk kan mødes på kryds og tværs af sociale klasser. Når man møder hinanden ansigt til ansigt, vil man være tilbøjelig til at udvise empati, og forståelsen for andre bliver større. Dette gør at der er større sandsynlighed for, at man fremover vil møde andre mennesker med anerkendelse og et åbent sind.

Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Delmål 11.6: Minimer byernes miljøpåvirkning

”Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning.”

Tøjproduktion og miljøbelastning

Beklædningsindustrien regnes for en af de mest forurenende i verden, kun overgået af olieindustrien, og produktionen af tøj står for over 10% af verdens samlede udledning af CO2.

Hver dansker anskaffer sig i gennemsnit 16 kilo tøj om året. Af de 16 kilo, er det kun 1/3 der ryger videre til genbrug. De resterende to tredjedele – eller omkring 90.000 årlige ton – ryger direkte ud med vores øvrige skrald.

”Produktionen af tøj er en af de aktiviteter, der belaster vores klima og miljø allermest. Og forbruget af tøj og sko stiger – faktisk forventes det at stige med 63 % procent frem mod 2030.”(www.taenk.dk)

Danskere er en af de befolkningsgrupper, der køber mest tøj. Tøjforbruget er 35 procent højere end resten af jordens befolkning.

Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd har 80 procent af det tøj, vi smider ud, 80 procent af levetiden tilbage – og kunne altså nemt gøre gavn andre steder.

Hver gang en t-shirt bliver genbrugt, sparer du miljøet for den omgang kemikalier og CO2- udledning, der ville have fulgt med produktionen af en ny.

Familiestøttens arbejde med Verdensmål 11

Familiestøtten kobler familier sammen, så man kan give sit brugte tøj videre til en familie med behov. Vi har stor fokus på bæredygtighed, og på at finde metoder til at man selv kan gøre en forskel i sit lokalsamfund.

Ved at hjælpe familierne med at hjælpe hinanden, gør det ikke kun en forskel for miljøet, det skaber også en cirkeløkonomi der kommer samfundet til gode.

Økonomisk og miljømæssig besparelse

Foreningen får i gennemsnit 150 tilmeldinger pr. kommune om året. Heraf er cirka 60 tilmeldinger fra udsatte (modtager) familier. Af de 60 tilmeldinger, bliver minimum 40 familier matchet med en donations familier. Det vil sige at der bliver lavet 80 familiematches.

Hver familie donerer i gennemsnit 4 sække tøj om året. Hver sæk tøj vejer i gennemsnit 8 kg. Det betyder at hver familie hvert år i gennemsnit donerer 32 kg tøj til en udsat familie.

Når 40 familier donerer 32 kg, vil der hvert år blive genbrugt 1.280 kg tøj.

1.280 kg tøj svarer 80 personers tøjforbrug, på et HELT år.

Hver dansker anskaffer sig i gennemsnit 16 kilo tøj om året. For en udsat person er tallet cirka det halve.

Hver udsat person bruger i gennemsnit mellem 500-1000 kroner på tøj i kvartalet (spørgeskema). Det bliver om året til mellem 2000-4000 kroner, brugt på knap 8 kg tøj.

40 udsatte borgere sparer altså derfor tilsammen mellem 80.000-160.000 kroner på tøj, og modtager ovenikøbet mere end de selv ville købe.

(OBS! disse tal er gennemsnittet af absolut minimum tilmeldte familier. I hver kommune er der ofte mange flere tilmeldte.)

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Delmål 12.5: Reducer affaldsmængden betydeligt

”Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.”

Delmål 12.8: Udbred forståelse for bæredygtig livsstil

”Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen.”

De seneste år er der kommet rigtig meget fokus på genbrug og bæredygtigt forbrug. Der er opstået en større interesse for miljøet, og mange mennesker er blevet utroligt bevidste om hvordan deres livsstil påvirker miljøet. Vi er blevet bedre til at mindske madspild, virksomheder er begyndt at mindske deres klimabelastning, og der er kommet større fokus på genbrug og bæredygtighed i undervisningen. Men der er stadig lang vej, før vi når de nationale og globale mål. Over en halv million tons mad går hvert år til spilde, og 90 tons tøj ender hvert år i skraldespanden.

Rigtig mange familier vil gerne genbruge deres tøj, men mange ved ikke hvor de skal gøre af det, og derfor ender en alt for stor del desværre i skraldespanden. Og det er et rigtig ærgerligt ressourcespild. Både for miljøet og de familier det kunne have kommet til gode.

Familiestøttens arbejde med Verdensmål 12

Familiestøtten er aktivt med til at udbrede kendskabet til bæredygtigt forbrug gennem samtaler med tilmeldte familier, og via vores sociale medier. Ved at koble familier sammen, giver vi ikke kun familierne mulighed for at hjælpe hinanden, vi tilbyder herigennem også en nem og effektiv måde at genbruge på.

Verdensmål 17: Partnerskaber for handling

Delmål 17.17: Der skal opfordres til effektive partnerskaber

”Der skal tilskyndes og fremmes effektive offentlige partnerskaber, offentligt-private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber.”

For at Verdensmålene for bæredygtig udvikling kan realiseres, er det vigtigt med et nationalt engagement og samarbejde. Det er vigtigt at både offentlige instanser og private virksomheder og foreninger arbejder sammen på tværs af sektorer.

Familiestøttens arbejde med Verdensmål 17

Familiestøtten lægger stor vægt på at skabe et samarbejde med andre relevante foreninger og kommunale instanser. Vi ser det som en væsentlig del af vores skaleringsstrategi, og samarbejde med foreninger og kommuner betyder meget i forhold til hvor mange familier vi kan nå ud til.

Derfor arbejder vi målrettet på at få skabt samarbejdsaftaler med alle landets kommuner, så vi kan gøre en ekstra indsats for udsatte borgere.

Når en kommune indgår et samarbejde med Familiestøtten, betyder det ikke kun at vi kan nå ud til mange flere familier, det betyder også at kommunen og lokalsamfundet skaber en værdi sammen.